top of page

Så selvstændige og så dygtige ❤️

De kommer, når jeg kalder, elsker deres legetøj og alt det med at komme ude og lege, er begyndt at grave lidt i sandet 😬, jagter fluer, spiser tørfoder og har fået deres første tyggepinde… de sover det meste af natten og har fuldstændig annekteret Albas hundepude som deres yndlings sovested. Dog sker det, at de falder i søvn pludseligt… det ene og det andet sted, som fx når Sune laver mad og det, der sker i køkkenet, er såååå spændende… eller når jeg sidder på terrassen og det hyggeligste alligevel er at ligge og putte ved mine fødder…

De slås og bjæffer og knurrer og har det herligt ❤️

Robotstøvsugeren har de accepteret fuldstændig, hårtørreren kun hvis jeg ikke vender den mod dem 😂 og tordenvejret forleden fik dem umiddelbart til at krybe i ly ved mine fødder… indtil de fandt ud af det tydeligvis kun var dem, som var bange for det… så var det ikke værd at spille tiden på at være optaget af.

Vi har haft børn på besøg i næsten alle aldre i denne uge, ALLE elsker at besøge os… når vi har hvalpe 😁 Og hvalpene elsker besøg og kæl ❤️

Og fik jeg nævnt, at de er chokerende tæt på at være renlige… måske er det fordi, at de kun er tre? Jeg ved det ikke, men aldrig har jeg haft et kuld, der er så dygtige til at tumle fra søvn eller leg over på aftalte tissesteder. Det er meget flot og jeg er spændt på om det holder eller om det bare er en fase… det vil tiden vise 😁

I dag har de i øvrigt fået ormekur nr 2 ud af 3 og jeg synes de vokser alt for hurtigt og tiden går alt alt for hurtig. Er det virkelig rigtigt, at de skal rejse hjemmefra om 3 uger 😬 🙈🥰







Vi



Ude af hvalpekassen og fuld fart på de mere og mere stabile ben 😍 Det sker at hvalpene mest ligner Bambi på glatis… men det meste af tiden, det meste af tiden ser det rimelig godt ud 😁

De er begyndt at spise fast føde og den proces gør noget magisk for indkald. Når jeg kalder og klappe kommer de tumlende, for nu er min stemme ikke bare forbundet med klap og nus men med MAD! Wohooo… der er mad, der mad 😁

Nysgerrigheden er stor, legetøjet er blevet taget i brug denne uge, kan man bide i den her? Hvad sker der hvis man skubber til den her? Og så er der selvfølgelige den sociale leg mellem hvalpene. Den kan virker voldsom… de knurrer og puster sig op og tygger i hinanden (med de få tænder de har fået som enden ikke er så store), men legene er helt normale og har et vigtigt formål. Gennem dem lærer hvalpene at læse hinandens signaler, respektere grænser og forstå den sociale dynamik i en flok. Hvordansiger jeg stop, hvad sker der hvis jeg bider hårdere til, hvordan viser jeg at vi alligevel er gode venner…

Ved at bide, tumle og udfordre hinanden i trygge rammer, opdager de, hvornår legen er sjov – og hvornår den går for vidt. Et mere hidsig knurren eller et højlydt piv lærer dem, hvordan man kommunikerer, siger fra og indretter sig efter hinanden.

Gennem legen udvikler de den vigtige adfærd, der senere gør dem til trygge, sociale og velfungerende hunde i mødet med både mennesker og andre dyr ❤️













Nu sker der for alvor noget 🤗 De tre damer har efterhånden fået lidt mere styr på benene. Det er stadig pænt svært at bevæge sig på det glatte gulv, men i kassen og på hyggetæppet går det så meget bedre.

Når de vågner i kassen søger de automatisk ud og nu reagerer de på min lyse stemme der kalder. Hvad er det for en lyd… uhh det lyder spændende, virker det som om de tænker 😁 Trinnet fra kassen til gulvet er stadig liiidt svært, men jeg gætter på at om et par dage, så er det easy easy at komme ind og ud. Vi har introduceret dem til tisseunderlaget for enden af kassen og forhåbentlig vil de forholdsvis hurtigt kunne se fidusen ☺️

Vi har mange gæster i løbet af ugen, som bare har ventet på at få lov at komme og få lidt hvalpeterapi og kærlighed ❤️ Hvalpene sover nu stadig det meste af dagen og… måske fordi de kun er tre… eller måske fordi de er piger 😂 så er de meget blide og rolige… udover den smule knurren de præsterer ind i mellem ☺️

I dag har de fået den første af deres tre ormekure. Det er ikke noget de specielt bryder sig om, pillen skal stikkes ned i halsen på dem 😬 og bagefter virrer de lidt med hovedet og ser småfornærmede ud… det glemmes nu hurtigt igen, når de får nus og kæl… og selvfølgelig mælk fra Alba.

Pelsen bliver tykkere for hver dag og krøllerne kommer så småt frem, ørene vokser også tydeligt… og selvfølgelig halen som pludselig er blevet tyk ved haleroden og ikke længere ligner en rottes hale 😁

Vi er færdige med ENS stimuleringen og de har helt tydeligt taget til sig, at det er dejligt at ligge på ryggen og få nus ☺️ Vægten er 2 kg, det er en femdobling siden de blev født, de ligger flot på vægtkurven, så nu går vi over fra daglige til ugentlige vejninger.
















bottom of page